Video : Tipsbladet
Superliga

FC Nordsjælland-chef afslører: Også fine bud på vores spillere nu

I FC Nordsjælland mærker man stadig interesse for klubbens spillere, selvom coronakrisen raser.

I størstedelen af verden spilles der ingen fodboldkampe i øjeblikket som følge af coronakrisen, og mange klubber er blevet ramt på økonomien af krisen. Men trods usikkerheden er alt i fodboldverdenen ikke sat på standby, og der bliver stadig arbejdet på spillerindkøb i nogle klubber.

Det forklarer FC Nordsjællands cheftræner Flemming Pedersen til B.T.

Læs også:FCN vil træne med spillerne igen: Vi lurer på at gå i gang om en uge

FC Nordsjælland har nemlig en række talentfulde spillere på kontrakt, og der bliver også i disse dage vist interesse for dem.

- Jeg ved, at der er bud også nu - og fine bud - på flere af vores spillere. Selv i denne tid, hvor man kunne tro, at det hele lå helt stille. Men det gør det altså ikke, fortæller Flemming Pedersen til avisen.

Læs også:Nervøs FCN-direktør: Vi kan ende i en rigtig uheldig situation

Cheftræneren vil dog ikke løfte sløret for, hvilke spillere der er bud efter, men en spiller som Mohammed Kudus er et godt bud på en spiller, der tiltrækker sig interesse. Den 19-årige ghaneser har imponeret med ni mål i den indeværende Superliga-sæson, og i efteråret fik han også debut på det ghanesiske landshold.

FC Nordsjælland har allerede planlagt et sommersalg. Mikkel Damsgaard skifter således Superligaen ud med Serie A, når han fra næste sæson skal spille i Sampdoria.  

Læs også:Superligaens bedste afsluttere: Hvem rammer målet mest?

Læs også:Superliga-træner opdager ny skarphed: Det havde jeg ikke regnet med

Læs også:Superliga: FC Midtjylland og FC København overhalet på erfaring