FC Midtjylland er aktuelt på træningslejr, hvor de sidste detaljer skal finpudses inden Superligaen startes igen. Og her skal der blandt andet arbejdes på offensiven, fortæller Brian Priske til Herning Folkeblad.
Midtjyderne sluttede efteråret på førstepladsen i Superligaen, efter at de hentede 50 point på 20 kampe, men der er altså stadig plads til forbedring. Det fortæller cheftræner Brian Priske.
Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub
I efteråret var der fem hold, der scorede flere mål end FC Midtjylland, og Superligaens førerhold, der aktuelt er på træningslejr i Dubai, fokuserer i øjeblikket primært på at blive bedre på banens sidste tredjedel. Især kan effektiviteten forbedres.
- Der er jo ingen tvivl om, at vi overordnet set har spillet et sindssygt flot efterår. Men vi har lidt for tit siddet og været nervøse til sidste fløjt ude på sidelinjen, fordi vi ikke har været effektive nok i vores afslutninger og vores sidste afleveringer op til afslutningsspillet, siger Brian Priske til Herning Folkeblad.
Læs også:Lars Olsen før testkamp mod russere: EfB trænger til en sejr
Cheftræneren glæder sig imidlertid over 4-0-sejren over Hammarby IF forleden, hvor blandt andet to vinterindkøb, Anders Dreyer og Lasse Vibe, kom på måltavlen.
De skal hjælpe med at løbe offensiven i foråret, og det samme skal Ronnie Schwartz, der kom til Heden på transfervinduets sidste dag. I efteråret viste han, at han ved, hvor målet står. Angriberen scorede hele 12 mål på 20 kampe for Superligaens bundprop, Silkeborg IF. Ingen FC Midtjylland-spiller scorede mere end seks mål i Superligaen i efteråret.
FC Midtjylland indleder forårssæsonen i Superligaen, når de møder Lyngby Boldklub 17. februar.
Læs også:AGF-chef advarer: Vi har ikke vundet en skid endnu
Læs også:FCM-profil ser frem til foråret: Har haft en af mine bedste opstarter
Læs også:Lyngby-træner om træningslejr: Den får virkelig, virkelig gas