Gustav Isaksen kommer ikke i aktion for FC Midtjylland igen i denne sæson.
Den 19-årige kantspiller har ellers fået et mindre gennembrud på Superliga-topholdets førstehold i denne sæson, hvor han har spillet 15 kampe, men en skade sætter nu en stopper for hans sæson.
Læs også:FCM-chef vil overdøve Bo Henriksen på tomt stadion
Det skriver FC Midtjylland på sin hjemmeside, hvor de skriver, at skaden opstod i et solouheld.
- Med udsigt til genstart i Superligaen og en masse afgørende kampe, hvor jeg havde håbet at spille en vigtig rolle, er det meget ærgerlig timing. Nu må jeg fokusere på at komme endnu stærkere tilbage og så støtte drengene så godt jeg kan uden for banen. Vi skal have endnu et mesterskab til Midtjylland, siger Gustav Isaksen til fcm.dk.
Læs også:Borgmester om mesterskabsfejring: Vi venter lige og ser
FC Midtjylland meddeler samtidig, at den Isaksen slipper for en operation.
Midtjyderne skal i aktion igen den 1. juni, hvor de tager imod AC Horsens i den næstsidste spillerunde af Superligaens grundspil. I øjeblikket fører FC Midtjylland Superligaen med 12 point ned til den nærmeste forfølger, FC København.
Læs også:Transferkongerne: Højre back fik vinger på transfermarkedet
Læs også:Også AGF inviterer til drive-in fodboldfest
Læs også:Forskere foreslår kortere kampe - Superligaen afviser