FC Midtjylland stopper samarbejdet med skadesplaget landsholdsspiller
Foto: Getty Images
Superliga

FC Midtjylland stopper samarbejdet med skadesplaget landsholdsspiller

Jakup Thomsen fik aldrig gang i FC Midtjylland-karrieren, og nu er det slut efter næsten syv år i klubben.

I FC Midtjylland kommer der mange spillere igennem systemet, som ender med at spille ingen eller meget få kampe for klubben. En af dem er færingen Jakup Thomsen, som nu ikke længere er en del af klubben.

Det melder FC Midtjylland på klubbens officielle hjemmeside.

Læs også:Alt om FC Midtjylland: Topholdet har lavet store indkøb i jagten på guldet

Det afsluttede samarbejde sker fra dags dato, oplyser FCM-sportschef Svend Graversen, og det hele er efter en gensidig aftale, tilføjes det.

- Jakup (Thomsen red.) har haft et langt skadesforløb, og vi er nu blevet enige om, at det bedste for begge parter er at afbryde samarbejdet, siger sportschefen og fortsætter:

Læs også:Kan FCM vælte FCK af tronen?

- Vi takker Jakup for næsten syv år i FC Midtjylland, han er en fantastisk fodboldspiller og et dejligt menneske, og vi ønsker ham kun det bedste og masser af held og lykke i fremtiden, lyder det fra Svend Graversen.

Tilbage i 2013 kom Jakup Thomsen til det midtjyske, hvor han blev betragtet som en af Færøernes største talenter, og efter en lang række lejeophold, hvor han har spillet for Skive, Thisted og FH fra Færøerne.

Nu skal 22-årige Thomsen finde en ny klub, og i den jagt kan han fortælle, at han har spillet tre A-landskampe for Færøerne, og han havde debut tilbage i efteråret af 2018.

Læs også:Alt om FC Midtjylland: Evander står til et stort gennembrud

Læs også:FC Midtjylland-angriber forlænger sin lejeaftale