FC Midtjylland skal klare sig uden stjerne: Alle kan erstattes
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

FC Midtjylland skal klare sig uden stjerne: Alle kan erstattes

Brian Priske er ikke i tvivl om, at FC Midtjylland kan klar sig uden karantæneramte Evander mod AaB, selvom brasilianeren er blevet en stor profil i det midtjyske.

FC Midtjylland starter Superligaens Mesterskabsspil på udebane i Aalborg, hvor AaB er modstanderen, og det bliver uden en af midtjydernes helt store profiler i form af Evander. Det er dog ikke noget, der bekymrer Brian Priske. Det siger han til Herning Folkeblad.

Den brasilianske midtbaneprofil har spillet 24 kampe i Superligaen i denne sæson med syv mål og otte assist til følge. Evander missede dog to kampe i grundspillet, og FC Midtjylland vandt begge.

Læs også:Skadet AaB’er på vej tilbage: Skal træne med fra mandag

Cheftræneren tror også, at FC Midtjylland kan gøre det igen.

- Vi har før spillet uden Evander og også̊ vundet, så det kan vi selvfølgelig igen. Men der er ingen tvivl om, at han selvfølgelig er en profil for os. Det kan man jo bare se i statistikkerne. Alle kan erstattes, og det kan vi også̊ gøre med Evander, siger Brian Priske til Herning Folkeblad og tilføjer:

Læs også:Optakt: Hobro IK - AC Horsens

- I søndags mod FCN var han måske ikke så iøjnefaldende offensivt, men han ofrer sig i den grad for holdet med benhårdt defensivt arbejde. Han har udviklet sig også på den parameter. Evander kan mange flotte ting, men han er på ingen måde for fin til også at lave det hårde arbejde. 

FC Midtjylland starter Mesterskabsspillet med et forspring på ni point ned til andenpladsen, FC København. Mens midtjyderne starter slutspillet i Aalborg søndag eftermiddag, skal FC København en tur til Farum, hvor FC Nordsjælland venter.

Læs også:AC Horsens kan skrive historie: Det er vores motivation

Læs også:Kulturministeren glæder sig til at se flere fans på lægterne i Superligaen

Læs også:Steinlein afslører: Jeg render rundt i en AaB-trøje