Video : Tipsbladet
Superliga

FC Midtjylland forlænger med Nikolas Dyhr

FC Midtjylland har indgået en ny aftale med talentet Nikolas Dyhr.

FC Midtjylland har forlænget kontrakten med 18-årige Nikolas Dyhr, der debuterede for ulvene tidligere på sæsonen og aktuelt står noteret for 14 optrædener i Superligaen. 

Nikolas Dyhr har føjet et halvt år til sin aftale, så han og FC Midtjylland nu har papir på hinanden frem til udgangen af 2024. Dermed er der næppe nogen tvivl om, at forlængelsens primære hensigt har været at give den unge FCM-spiller lidt mere i lønningsposen.

Læs også:Lyngby-spiller i virus-karantæne: Jeg håber, de sætter Superligaen på standby

- Nikolas beviste allerede i efteråret 2019, hvad han er i stand til at levere, og vi glæder os til i fællesskab at bygge på det i forvejen stærke fundament, for Nikolas spiller helt sikkert en væsentlig rolle i fremtidens FCM, siger sportschef Svend Graversen i en pressemeddelelse.

Hovedpersonen selv er glad for den nye aftale med FC Midtjylland.

Læs også:FCN inden Brøndby-kamp: Vi er i dialog med myndighederne

- Forlængelsen er jo et udtryk for, at klubben er glad for det arbejde, jeg udfører, og det er selvfølgelig dejligt. Jeg minder mig selv om, at jeg kun er 18 år – men også at jeg har bevist mig på højeste hylde – så nu handler det om at holde fast i den udvikling, siger Nikolas Dyhr.

2020 har foreløbig ikke budt på spilminutter til Nikolas Dyhr, der har stået bag Paulinho i køen til venstre back. 

Læs også:Retov sendt i hjemmekarantæne: Jeg har det godt på nuværende tidspunkt

Læs også:Lyngby også ramt af virusfrygt: Tre spillere sendt i karantæne

Læs også:Thomas Kahlenberg har fået coronavirus - myndighederne har besked til fans

Læs også:Syg Kahlenberg sender flere Brøndby-ansatte i hjemmekarantæne