Video : Tipsbladet
Superliga

FC Midtjylland bekræfter ny spiller: Forsvarer får femårig aftale

Superliga-mandskabet FC Midtjylland har hentet den 18-årige forsvarer Hosine Bility.

Han er bare 18 år, men i de næste fem år har forsvarsspilleren Hosine Bility fra Australien fremtiden på plads hos danske FC Midtjylland. 

Superligaens tophold bekræfter på sin hjemmeside, hvad tipsbladet.dk kunne fortælle onsdag, nemlig at Hosine Bility skal spille for de danske pokalvindere.

Han starter i første omgang på U19-holdet.

Læs også:FCM indleder titelforsvaret i pokalen: Fem normale startere sidder over

- Vi glæder os meget over, at Hosine har underskrevet en lang aftale hos os. Han er en fysisk meget kompetent spiller med et stort potentiale, fortæller sportschef Svend Graversen til klubbens hjemmeside.

Forsvarsspilleren glæder sig til at komme i gang hos FC Midtjylland, hvor han blandt andet skal spille med i Youth League på U19-holdet.

- Jeg er stolt, og utrolig ydmyg, over muligheden i FC Midtjylland. Jeg var nervøs, da jeg rejste fra Australien og forlod min familie, men jeg føler mig velkommen og omgivet af gode mennesker her, så jeg er ikke i tvivl om, at dette er det rette skifte for mig og min udvikling, siger Hosine Bility og fortsætter:

Læs også:FC Midtjylland er tæt på ny forsvarsspiller

- Det er en stor mulighed for mig og jeg glæder mig til at bidrage. Jeg vil arbejde hårdt hver eneste dag og så er det er op til mig selv, at vise trænerne hvad jeg kan byde ind med.

Hosine Bility, der er født i Guinea men flyttede med sin familie til Australien som femårig, har tidligere spillet for australske Croydon Kings i hjemlandet. Croydon Kings er en semiprofessionel klub.

Læs også:Optakt: FC Midtjylland - OB

Læs også:Jonas Borring kom sig over personlig krise: Jeg har det fantastisk i dag

Læs også:Kommentator sabler Silkeborg ned: En skændsel for Superligaen

Læs også:Bo Henriksen om Brian Priske-tilbud: Vi skal skabe de bedste resultater