Som tipsbladet.dk kunne fortælle lidt tidligere onsdag kommer Mayron George ikke til at spille for sin chance i FC Midtjylland i dette forår.
Angriberen, 26 år, er nemlig blevet udlejet til ungarske Honved FC, hvor han skal spille det kommende halve år.
Historien bekræfter FC Midtjylland nu på sin hjemmeside.
Læs også:FC Midtjylland er tæt på sige farvel til costaricansk angriber
- Mayron fortjener at få spilletid, og det er der udsigt til at få hos Honvéd. Derfor er det en god case for alle parter, at han spiller hos dem frem til sommerpausen, siger FC Midtjyllands sportschef, Svend Graversen, til klubbens hjemmeside.
George spillede i efteråret for Vålerenga, hvor det blev til to scoringer i 10 ligakampe, og han skal forsøge at bygge på i Ungarn.
- Vi fokuserer hele tiden på, at vi skaber de bedste rammer for vores spillere, så de udvikler sig optimalt, og vi er enige om, at aftalen med Honvéd skaber disse rammer for Mayron, siger Svend Graversen.
Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub
Honved ligger nummer seks i ligaen i Ungarn, og Mayron George vender i udgangspunktet tilbage til FC Midtjylland til sommer.
Han har kontrakt med FCM frem til sommeren 2022.
Læs også:Jakob Poulsen får ny træner i Australien
Læs også:Avis: Brentford dropper Emre Mor
Læs også:Transferplanen: FC Midtjylland jagter ny højre back