Klubber på stribe rundt om i Europa præsenterer i disse dage løsninger, hvor spillerne går ned i løn på grund af de trængte økonomier som corona-nedlukningen resulterer i.
Nu tager FC København som den første Superlige-klub også det skridt.
Klubben meddeler, at spillere, trænerstaben og den sportslige ledelse alle har valgt at gå 20 procent ned i løn i foreløbig de to kommende måneder.
Beslutningen er taget i samråd med klubbens hovedaktionærer samt bestyrelsesformand, Bo Rygaard
- Vi sætter stor pris på, at spillerne og den sportslige ledelse i klubben har valgt det her skridt for at give klubben bedre og mere bæredygtige forudsætninger i en vanskelig periode. Det viser, at vi står sammen om at komme sikkert igennem en kritisk situation og stå stærkere på den anden side, siger Bo Rygaard
Hovedaktionær Lars Seier Christensen følger trop.
- Alle fodboldklubber og virksomheder er lige nu i en periode med stor usikkerhed. Derfor giver det god mening at være mest muligt på forkant. Det her tiltag fra spillerne og den sportslige stabs side viser, at vi alle har det samme mål: At få FCK bedst muligt gennem den her tid, så vi kan kaste al energi ind i at jagte succes, når fodbolden igen ruller, siger Lars Seier Christensen.
Læs også:Brøndby IF vil holde generalforsamling uden aktionærer
Læs også:AaB-anfører holder sig i form på terrassen
Læs også:Schmeichel hylder Mette Frederiksen og sygeplejerskerne: Vil belønne dem
Læs også:Niels Frederiksen om hjemsendte spillere: De tømte styrkelokalerne på vej hjem
Læs også:Steven Gerrard vil være Frank Lampards træner-rival