FC København-profil er årets Superliga-spiller
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

FC København-profil er årets Superliga-spiller

Carlos Zeca har vundet prisen som årets Superliga-spiller.

Carlos Zeca er årets Superliga-spiller 2019. Det har DBU netop oplyst på Twitter.

FC København-anføreren var nomineret sammen med sin tidligere holdkammerat Robert Skov, FC Midtjylland-profilen Erik Sviatchenko og Brøndbys nu forhenværende målkonge Kamil Wilczek, og en jury bestående af blandt andre landstræner Åge Hareide samt alle 14 Superliga-trænere fandt altså frem til, at prisen skulle gå til Carlos Zeca.

Læs også:Onuachu kæmper for succes i Belgien: Man skal være skarpere og klogere

- Jeg er virkelig glad for den her pris, og jeg må indrømme, at jeg også er lidt overrasket, for det er jo normalt spillere, der scorer mange mål eller laver mange assist, der vinder sådan nogen priser, siger Zeca til fck.dk og fortsætter:

- Jeg vil gerne takke alle mine holdkammerater, trænerne og staben, og alle dem, der har hjulpet mig meget i klubben. Jeg vil også takke fansene, som altid støtter os og på den måde presser os til at blive bedre, og også en tak til min familie for altid at støtte mig.

Læs også:Optakt: OB - Silkeborg IF

- Prisen er også meget speciel for mig, fordi det er første gang, jeg får en individuel pris. Tidligere har jeg prøvet at være på "årets hold" og lignende, men jeg har aldrig prøvet at blive kåret som den bedste spiller i ligaen.

- Det er noget helt særligt, som jeg er meget stolt over, og det vil jeg tage med fremover, hvor det bare handler om at fortsætte med at arbejde hårdt på banen og til træning og hjælpe mine holdkammerater og klubben.

Robert Skov løb med prisen i 2018. 

Læs også:Eksperter revser FCK's træningsbane: Det er uværdigt

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 22. spillerunde

Læs også:Det lærte vi af Superligaen: FCK er milevidt fra mesterskabet