At norske Rosenborg BK har villet af med danske Nicklas Bendtner, har der slet ikke været nogen tvivl om, og da først de danske mestre fra FC København meldte sig på banen, var den norske klub klar til at kaste Bendtner i hænderne på FC København.
Det er avisen B.T., der fortæller, at FC København ikke har betalt så meget som en krone for at få fat i den 31-årige angriber, der havde kontraktudløb til vinter, og som ikke har spillet en kamp for Rosenborg siden april.
Læs også:Bendtner: FCK-skifte er en helt særlig chance
Dermed har Ståle Solbakken - der allerede har brugt mange millioner kroner denne sommer - fået en spidsangriber til bredden, som man kun har skullet skrive en kontrakt med. Selvfølgelig indeholder en kontrakt en løn, og så er der muligvis også en sign-on-fee, men FCK er med al sandsynlighed sluppet billigt.
Læs også:Bendtner-boom: Nu er der odds på Nicklas Bendtner i Superligaen
Så sent som i sidste uge sagde FCK-manager Ståle Solbakken til selvsamme avis, at Nicklas Bendtner ikke kunne hjælpe FCK på nuværende tidspunkt, og dermed mere en indikerede han, at Bendtner ikke var et tema for klubben.
Men det blev danskeren, da andre emner gik i vasken, så nu er opgaven for FCK at få Nicklas Bendtner fit og klar til at spille kampe, så han kan konkurrere med Michael Santos, Pieros Sotiriou og Viktor Fischer, der alle kan spille de forreste pladser.
Dame N'Doye og Jonas Wind er skadet lige for tiden.
Læs også:Syv skarpe til Superligaen: Nicklas Bendtner gør sin entré
Læs også:Povlsen om Bendtner-skifte: Solbakken elsker udfordringer
Læs også:Zanka om Bendtner til FCK: Måske hans sidste chance
Læs også:Her er Nicklas Bendtners rygnummer i FC København