Video : Tipsbladet
Superliga

FC København genoptager holdtræning mandag

FC København-spillerne træner igen sammen som hold mandag.

Allerede fredag kunne Superliga-holdene vende tilbage på træningsbanen og træne normalt, efter at de partier torsdag aften blev enige om en yderligere genåbning af Danmark. Men i FC København venter man med at genoptage den normale holdtræning indtil mandag den 11. maj.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Læs også:Randers-chef slår fast: Vi står knivskarpe mod AGF

- På mandag den 11. maj begynder alle spillerne igen at træne sammen på træningsanlægget på Nummer 10. Det sker under iagttagelse af Divisionsforeningens retningslinjer, skriver Superliga-klubben.

I de seneste uger har klubberne i Superligaen trænet i mindre grupper, mens de også har overholdt diverse retningslinjer fra myndighederne.

Læs også:FCK-manager er glad: Et positivt skridt

Selvom holdtræningen nu genoptages, kan fans dog ikke overvære træningen, skriver FC København.

Det vides endnu ikke, hvornår FC København og de andre Superliga-klubber skal i aktion igen, men Divisionsforeningen har meddelt, at man håber på at genstarte sæsonen i slutningen af maj.  

Læs også:Transferkongerne: Bassogog slår alt og alle i AaB med millionhandlen

Læs også:Avis: Superliga-klubber har fået godt 29 millioner kroner i lønkompensation

Læs også:Solbakken forklarer: Sådan fik jeg solgt Franco Mussis