Video : Tipsbladet
Superliga

FC København forlænger med loyal storsponsor

FC København og Carlsberg forlænger samarbejdet.

FC København og Carlsberg har arbejdet tæt sammen i mange år, og det bliver der ikke lavet om på foreløbig.

De danske mestre oplyser tirsdag formiddag, at Carlsberg har forlænget sponsoraftalen, således samarbejdet som minimum fortsætter frem til 2026. Den nye aftale træder i kraft, når den nuværende udløber i juli 2021.

Læs også:Medie: AGF-emne koster lidt mere end 4,5 millioner kroner

- Vores partnerskab med Carlsberg er særdeles værdifuldt, så vi er meget glade for den nye aftale. Den giver os en endnu stærkere fælles platform langt frem i tiden til gavn for klubben, fansene og for udviklingen af det samlede Parken Sport & Entertainment samlet set. Samtidig er det en fortsættelse af en flot fælles fortælling og rejse for to store danske fyrtårne, som vi er meget stolte af at være en del af, siger bestyrelsesformand i Parken Sport & Entertainment Bo Rygaard i en pressemeddelelse.

Carlsberg har været sponsor i FC København siden 1999, og bryggeriet så ingen grund til at ændre på det. Den nye aftale blev underskrevet på Marienlyst Strandhotel, der i disse dage danner rammen om Carlsbergs nytårsmøde. 

Læs også:Den store nytårsquiz: Hvad sker der i 2020?

- Carlsberg har været en del af dansk fodbold i hele min levetid, og vores partnerskab med FC København går næsten ligeså lang tid tilbage som vores partnerskab med Liverpool FC og landsholdet. Aftalen betyder meget for os alle sammen, og derfor var det naturligt at underskrive aftalen og fejre vores lange, stærke partnerskab med FC København her på Marienlyst. Det er en stor dag for Carlsberg, en god dag for FCK og alle fansene, og en vigtig dag for dansk fodbold, der går et stort år i møde, siger Peter Haahr Nielsen, der er administrerende direktør i Carlsberg Danmark.

Carlsberg fortsætter som navnesponsor af C-tribunen i Telia Parken og vil fortsat have eksponering på den officielle spillertrøje for FC København.

Læs også:Superliga-træner kan komme i spil som Hareide-assistent

Læs også:Brøndby-profil med landsholdsdrømme: Men jeg er slet ikke i betragtning

Læs også:FC Midtjylland giver dygtige forsvarsspillere løbepas