FC Fredericia er nyt tophold i landets næstbedste fodboldrække.
Onsdag aften blev førstepladsen erobret ved hjælp af en 2-0-sejr hjemme over bundproppen FC Roskilde.
Midtstopperen Lukas Enevoldsen og kreatøren Agon Mucolli stod for hjemmeholdets mål.
Læs også:Tidligere landsholdsspiller kan få comeback i Viborg
Med sejren stryger FC Fredericia op på 32 point, hvilket er et point mere end Vejle og to point mere end Viborg. De to rivaler har dog spillet en kamp færre end Fredericia.
Førstepladsen er særdeles vigtig i denne sæson, da det er den eneste, der giver oprykning til Superligaen. Der er ingen playoffpladser.
I en livestilling erobrede Fredericia førstepladsen i slutningen af første halvleg, da Lukas Enevoldsen scorede efter et indlæg.
Læs også:Superliga-bejler med millionrøde tal: Det er utilfredsstillende
Ifølge Fredericia Dagblad var forsvarsspilleren blevet i feltet efter en dødbold, og så kunne han sende bolden i mål efter forarbejde fra Anders Holvad og Martin Mikkelsen.
11 minutter efter pausen blev føringen fordoblet, da Agon Mucolli scorede sit femte ligamål i sæsonen.
I slutminutterne fik gæsterne annulleret en scoring for offside, og hjemmeholdet slap for spænding før lukketid.
/ritzau/
Læs også:Michael Hemmingsen og Næstved i strid: Ender i voldgift
Læs også:FC Midtjylland-reserve blev vraget til kamptrup: Forlod træning i vrede
Læs også:Viborg-træner om fjerde sejr på stribe: Vi var presset