Sådan er det gået tidligere danske hold i Champions League
Foto: Getty Images
Champions League

Sådan er det gået tidligere danske hold i Champions League

FC Midtjylland bliver femte danske Champions League-deltager, når klubben onsdag tager hul på gruppespillet.

De seneste knap tre årtier er det lykkedes for fem forskellige danske hold at kvalificere sig til gruppespillet i Champions League.

FC Midtjylland blev i slutningen af september det seneste hold til at kvalificere sig til den fornemme turnering, der fik sit nuværende navn i 1992.

Tidligere har AaB, Brøndby, FCK og FC Nordsjælland været kvalificeret.

Her kan du få et overblik over, hvordan de danske hold har klaret sig:

* AaB:

Det nordjyske mandskab har været i Champions League to gange: Som det første danske hold nogensinde i 1995/96 samt i 2008/09.

I den første optræden var AaB i gruppe med Panathinaikos, Nantes og Porto. AaB endte på sidstepladsen med fire point.

I anden optræden var AaB i gruppe med Manchester United, Villarreal og Celtic. Nordjyderne blev nummer tre og gik videre til Uefa Cuppen, hvor de tabte i ottendedelsfinalen til Manchester City efter straffesparkskonkurrence.

Læs også:Ny Brøndby-back: Glad for at komme til en storklub

* Brøndby:

Holdet fra Vestegnen har deltaget i Champions League en enkelt gang. Det var i 1998/99, hvor holdet endte i en vaskeægte dynamitgruppe.

Brøndby skulle i gruppe D således forsøge at hente point mod giganterne Bayern München, Manchester United og Barcelona.

Holdet fik en overraskende god start med en 2-1 sejr over Bayern og toppede faktisk gruppen efter første runde. Herefter blev det dog ikke til flere point, og Brøndby endte på sidstepladsen.

* FCK:

FCK er med fire Champions League-optrædener den hyppigste danske gæst i turneringen. Bedste resultat kom i 2010/2011, hvor FCK spillede sig videre fra en gruppe med Barcelona, Rubin Kazan og Panathinaikos.

FCK's hold bestod dengang blandt andre af Mathias "Zanka" Jørgensen, William Kvist, Jesper Grønkjær, Dame N'Doye og César Santin.

I ottendedelsfinalen tabte holdet sammenlagt 0-2 til Chelsea.

Læs også:AGF-målmand testet positiv for corona: Resten af truppen skal have ny test

* FC Nordsjælland:

Holdet fra Farum kvalificerede sig med sit danske mesterskab i 2012 direkte til Champions League-gruppespillet 2012/13.

Nordsjællænderne endte i en svær gruppe med Juventus, Shakhtar Donetsk og Chelsea og hentede blot et enkelt point.

Det ene point kom hjemme imod Juventus, hvor en scoring direkte på frispark fra Mikkel Beckmann var med til at sikre 1-1.

* FC Midtjylland:

De forsvarende danske mestre tager onsdag aften hul på deres første Champions League-gruppespil mod italienske Atalanta.

Foruden Atalanta er FCM i gruppe med storklubberne Ajax og Liverpool.

Kilde: Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

/ritzau/

Læs også:Atalanta-kender: Nederlaget til FC København gør stadig ondt

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 5. spillerunde

Læs også:Patrick Da Silva er på besøg i sin tidligere klub