I midten af maj døde den tidligere Per Søndergaard pludselig i en ulykke. Søndag spiller klubben sin første hjemmekamp siden, og derfor vil den afholde et minuts stilhed til minde om dens tidligere formand.
AaB-spillerne bar af samme årsag sørgebind i søndagens opgør mod Esbjerg. Det gentager sig i det kommende opgør, når AGF gæster Aalborg Portland Park i sidste runde af grundspillet.
Læs også:Tidligere AaB-formand er død
Per Søndergaard var medlem af AaB's bestyrelse i otte år og formand fra 2005-10. Det vil sige, at han nåede at stå i spidsen for klubben, mens den vandt et mesterskab, kom i Champions League og nåede ottendedelsfinalen i Europa League.
Han var desuden AaB'er om en hals.
Læs også:Sønner mindes afdød Per Søndergaard: Han var AaB'er fra vugge til grav
- Han var AaB-fan lige fra vugge til grav. Han startede selv med at spille for klubben som femårig, og det udviklede sig senere til, at han blev livslang fan. Han var på Høje Bøge Stadion i Svendborg som hardcore fan i 1986, da AaB sikrede sig oprykning til den bedste række, og den interesse smittede af på os, fortalte hans søn Dennis Søndergaard til tipsbladet.dk i forbindelse med faderens død.
- Derfor blev han også meget beæret, da AaB tog ham ind, og han senere blev bestyrelsesformand.
Per Søndergaard blev 66 år gammel.
Læs også:Poul Hansen om Kurt Andersen: Han levede et stille liv
Læs også:AaB-formand genvalgt på generalforsamling: Ingen aktionærer til stede
Læs også:Fokuseret Olsen: Vi må ikke glemme, hvad vi er her for