Video : Tipsbladet
Superliga

Esbjerg satser på rigtig træningskamp: Vi tester spillerne i næste uge

Vestjyderne har planlagt en træningskamp i næste uge mod Fredericia, og man regner med, at det lader sig gøre at spille kampen, for spillerne bliver coronatestet inden.

Flere danske klubber har måttet droppe testkampe mod andre klubber frem mod genstarten af dansk topfodbold i slutningen af maj, men nu begynder der at være en åbning og en mulighed for, at det alligevel kan lade sig gøre. Esbjerg har planlagt en træningskamp i næste uge mod Fredericia, og sportschefen fortæller til JydskeVestskysten, at han forventer, at den kan spilles.

Der er meget på spil for en klub som Esbjerg, der vil gøre alt for at holde Silkeborg bag sig i grundspillets sidste to runder. Sidstepladsen er tæt på lig med nedrykning, da man havner i det meget svære puljespil i gruppespillet, og der kan være mange point op til redning med bare seks runder at gøre godt med.

Læs også:Mike Tullberg og saksesparket: Målet, der gjorde udlandsdrømmen til en realitet

Og for at stå helt klar til kampene mod AaB og OB, som er Esbjergs sidste modstandere, vil man altså gerne i aktion mod FC Fredericia på fredag.

- Det har været ønske fra mange klubber at spille én måske to træningskampe, inden vi skal i gang igen, og nu bliver det så muligt. Vi skal have testet spillerne i starten af den kommende uge, og efter planen spiller vi mod Fredericia på fredag, siger sportschef Jimmi Nagel Jacobsen til JydskeVestkysten.

Læs også:Dygtig tysker med Esbjerg-fortid leder efter ny klub

Også OB håber på en træningskamp og vil derudover på træningslejr, mens en klub som AaB tidligere har fået nej til at spille en testkamp inden starten på sæsonen.

Læs også:Medie: Jon Dahl og Malmö henter svensk profil hjem

Læs også:Transferkongerne: Højre back fik vinger på transfermarkedet

Læs også:Også AGF inviterer til drive-in fodboldfest