Et uhyre vigtigt opgør i kampen om nedrykning finder søndag sted på Blue Water Arena. Her får Esbjerg fB besøg af Hobro IK.
Vestjyderne har brug for pointene for at kunne hente Hobro på tredjepladsen i gruppespillets pulje 2, der giver adgang til playoff-kampe om at undgå nedrykning, men det bliver uden den opbakning fra fansene, man normalt ville se.
Læs også:Alle Horsens-spillere klar til Esbjerg: Unik mulighed for at tage stort skridt
Kun 500 mennesker er stadig tilladt på stadion, og det er ikke anderledes i Esbjerg.
Klubben forsøger dog at give spillerne det størst mulige rygstød ved at tilgodese stemningsskabende fans til den vitale bundkamp. Samtidig har man igen valgt at prioritere samarbejdspartnere og sæsonkortholdere.
Læs også:Superliga powerranking: FCM og FCN presser FCK og Brøndby i bund
- Vi så gerne, at flere end 500 mennesker kan være på Blue Water Arena til vores vigtige kamp mod Hobro på søndag, men som det ser ud nu, så må vi nøjes, hvilket endnu engang tvinger os ud i en trist situation, hvor vi skal vælge. Mod Randers sørgede de fremmødte tilskuere for en god stemning alt taget betragtning, og det søger vi igen, så vi vælger også aktivt at invitere en del af vores stemningsskabende fans til fodbold for at give spillerne maksimal opbakning, siger direktør Brian Knudsen til klubbens hjemmeside.
Esbjerg møder tirsdag aften AC Horsens på udebane.
Læs også:Optakt: AC Horsens - Esbjerg fB
Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 27. spillerunde
Læs også:EfB-lejesvend usikker på fremtiden: Svært at komme på hold i FCM