Video : Tipsbladet
Superliga

Esbjerg meldes tætte på tidligere FC Midtjylland-spiller

Den tidligere FC Midtjylland-spiller, Rafał Kurzawa, bliver udlejet til Esbjerg for resten af sæsonen, skriver en polsk avis.

Esbjerg har angiveligt sikret sig endnu en tilgang i indeværende transfervindue - denne gang en gammel kending af dansk fodbold. 

Der er tale om Rafal Kurzawa, der tidligere var udlejet til FC Midtjylland tilbage i 2018 fra den franske klub Reims. Nu lyder det altså til, at Esbjerg har hentet den polske venstreback på en lejeaftale, der løber sæsonen ud. Det skriver det polske medie Sport.pl. 

Læs også:Sønderjyske dropper samarbejdet med udlænding

Kurzawa var ifølge mediet en eftertraget herre i flere polske klubber, men ingen af disse kunne angiveligt mødes den 26-årige forsvarsspillers økonomiske krav. Derudover, var der også et tilbud fra Tyrkiet og den næstbedste italienske række. 

Men det skulle altså være besluttet, at Kurzawa vender tilbage til Superligaen, denne gang til Esbjerg i det vestjyske, som dermed får styrket forsvaret. Polakken skal således - såfremt skiftet går igennem - kæmpe om spilletiden med Kevin Conboy, som også er kommet til klubben fra Randers. 

Læs også:Carlsen: Matchfixing - eller på dansk 'svindel'

Det blev ikke til den store succes i FC Midtjylland-trøjen for Kurzawa, som blot nåede 9 optrædener for førsteholdet. Heller ikke i Amiens har han for alvor fået sit gennembrud, og derfor søgte den franske klub altså at leje ham ud i januar-transfervinduet. 

Læs også:Målfest i Farum: AGF slog FC Nordsjælland efter ni scoringer

Læs også:Avis: Derfor kan Brøndby ikke få Red Bull i navnet

Læs også:Uafgjort mod 1. divisionshold: SønderjyskE har endnu ikke vundet i 2020