Det er for alvor begyndt at spidse til i Esbjerg, som efter 3-0-nederlaget til Randers FC overvintrer på 13. pladsen i 3F Superligaen - bare tre point foran bundproppen Silkeborg IF.
Til foråret venter således en afgørende periode for vestjyderne, og for at forberede sig bedst muligt har klubben planlagt fem træningskampe.
Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud
Første kamp spilles den 14. januar mod Kolding IF. Tre dage senere møder man FC Midtjylland.
Den 24. januar venter FC Fredericia, og så tager førsteholdstruppen på træningslejr i Tyrkiet, hvor formen vil blive finpudset.
Den 3. februar møder Esbjerg her russiske FC Orenburg, der i skrivende stund ligger på 12. pladsen i den bedste, russiske række, mens generalprøven kommer til at stå mod FC Slovacko den 6. februar.
Læs også:Fischer om Celtic-møde: Noget nær ideel lodtrækning
FC Slovacko er nummer seks i den bedste, tjekkiske række.
Forårssæsonen indleder Esbjerg hjemme mod FC København fredag den 14. februar.
Læs også:Superligaens bedste: FCM og Wilczek slutter årtiet på toppen
Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 20. runde
Læs også:Bo Henriksen bliver i Horsens: Svensker ansat som færøsk landstræner