Video : Tipsbladet
Superliga

Esbjerg fB sikrer sig offensivt talent

Esbjerg fB har skrevet ungdomskontrakt med talentet Frederik Ehrhorn.

Esbjerg fB har sikret sig et af klubbens talenter på en ungdomskontrakt. 

Det er den lokale Frederik Ehrhorn, der gør sig som kantspiller på EfB's U17-hold, hvor den 16-årige har gjort sig fortjent til at tage skridtet frem i hierarkiet.

Kontrakten mellem Superliga-klubben og Frederik Ehrhorn løber frem til sommeren 2022.

Læs også:Esbjerg reddede Joni Kaukos karriere: Det var som at vinde i lotteriet

Ungdomselitechef Niels Erik Søndergaard glæder sig over kontrakten.

– Frederik er en dygtig fodboldspiller, der er i stand til at udfordre modstanderen på både yder- og indersiden, hvilket U17-holdet har stor gavn af. Efter en skadesperiode er han kommet stærkt ind i denne sæson, hvor han bidrager med både mål og assists, og vi glæder os til at følge ham i de næste sæsoner, siger han.

Frederik Ehrhorn ser frem til at tage næste skridt i Esbjerg fB, som han kom til fra samarbejdsklubben Hjerting, da han var U-13-spiller. 

Læs også:Optakt: Silkeborg IF - Esbjerg fB

– Jeg er utroligt glad for at være en del af EfB Akademi, og jeg er stolt over den tillid, som jeg er blevet vist. Jeg ser frem til at fortsætte udviklingen i EfB’s rammer sammen med trænere og holdkammerater, siger Frederik Ehrhorn.

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud

Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere