Video : Tipsbladet
Superliga

Esbjerg-direktør: Et halvt år uden fodbold er kritisk

Der er ingen fodbold i Danmark den næste måned. Og fortsætter det i en længere periode, er det kritisk for Esbjergs økonomi.

De har i forvejen ikke mange midler at gøre med, Superliga-klubben Esbjerg fB, så at der ikke bliver spillet fodbold i mindst en måned mere gør ondt på bundholdet. Og fortsætter det i en længere periode, bliver det også kritisk for økonomien i klubben, siger direktør Brian Knudsen i en interview med TV Syd.

Lige nu klarer Esbjerg sig, og kommer Superligaen også tilbage i slutningen af for eksempel maj, kan man få færdiggjort sæsonen og udbetalt de sidste tv-penge. Men yderligere udskyldelse af fodbold kan komme til at få voldsomme konsekvenser.

Læs også:Brøndby- og AaB-keepere med fine tal på Superliga-liste

- Et halvt år uden at spille fodbold er isoleret for EfB kritisk. Vi har ikke regnet på det endnu, men vi skal da i lønkammeret for at se, hvor vi kan spare penge. Og så må vi håbe, vi stadig har en opbakning fra sponsorere og fans, siger administrerende direktør Brian Knudsen til TV Syd.

Den danske regering har allerede meldt ud, at der ikke kan afholdes begivenheder med mange mennesker samlet. Forbuddet gælder frem til 31. august, så vender fodbolden tilbage inden slutningen af august, bliver det med al sandsynlighed for tomme tribuner.

Læs også:Øl, biogas og cement: Danmarks tossede stadionnavne

Divisionsforeningen har tidligere arbejdet i tre spor i forhold til en åbning af de danske rækker. Nu er man allerede ved tredje og sidste led af Plan A, der involverer en start på sæsonen i slutningen af maj og frem til sidst i juli.

Læs også:Van der Vaart er strandet i Danmark: Jeg savner min søn helt forfærdeligt

Læs også:Træner-karrusellen: Så længe har Superliga-trænerne været i jobbet

Læs også:Skjult aftale kan bremse Superliga-løsning: Der skal bare én klub til