Esbjerg fB har givet Adrien Petre frit lejde til at finde en ny klub.
Det bekræfter klubbens sportschef Jimmi Nagel Jacobsen til JydskeVestkysten.
Læs også:Truppen mod AaB udtaget: Fire mand kan få debut for Silkeborg
Den 22-årige angriber har på det seneste været rygtet væk fra den vestjyske klub for at rejse hjem til rumænsk fodbold og Steaua Bukarest.
EfB-sportschefen vil ikke bekræfte detaljerne om Petres mulige klubskifte, men han garanterer, at der kommer en afklaring senest mandag aften.
- Det er korrekt, at vi har givet Petre fri, så han kan finde ud af, om han kan finde en anden klub. Jeg kan ikke kommentere, om Petre er på vej til Rumænien, men ja, vi forventer, at der en afklaring om hans fremtid senest mandag aften, siger EfB-sportschefen til avisen.
Læs også:Video: Esbjerg slår FC København i premieren
Petre skiftede til Esbjerg fB i sommeren 2017 fra den rumænske klub UTA Arad.
Angriberen har i denne sæson spillet 15 ligakampe og scoret tre mål for vestjyderne, der fredag aften fik en perfekt start på foråret i 3F Superligaen med 1-0-sejren over FC København.
Læs også:Skuffet Jens Stage: Vi skabte chancer nok
Læs også:Holdkammerat hylder Esbjerg-helt: ”Rudy” var jo 20 år i dag
Læs også:Bedst og værst: Flyvende Esbjerg-stopper dominerede mod FCK