Man får ikke nogen pokal for at blive nummer tre i Superligaen, men det kunne Esbjerg fB næsten lige så godt have fået i fjor. Oprykkernes bronzemedaljer føltes som et trofæ i sig selv, og de fejrede dem både med det ædle metal om halsen og t-shirts fremstillet til lejligheden. Den første, der fik sin medalje hængt om halsen, var Markus Halsti.
Finnen gik direkte ind som anfører, da han kom til klubben i sommeren 2018, og sammen med Rodolph Austin udgjorde han et stopperpar, der var lige så solidt, som det var aldrende. De satte skik på den defensiv, der ellers sejlede i begyndelsen af sæsonen, og optimismen kendte ingen grænser, da EfB sikrede tredjepladsen ved at besejre FC København og FC Midtjylland i sæsonens to sidste runder.
Men nu, bare et halvt år senere, er alt forandret. Holdet roder rundt på Superligaens 13. plads, og Markus Halsti endte efteråret som reserve. I januar kom Søren Reese og Franz Brorsson endda til Esbjerg og skubbede formentlig Halsti endnu længere ned i hierarkiet. I hvert fald det spillemæssige.
Læs også:Ny OB-profil spillede med Zlatan: Man mærker, han er en superstjerne
For Halsti er stadig anfører og en leder på det trængte bundhold, selv om han erkender, at det ikke ser for godt ud for ham personligt, inden sæsonens anden halvdel går i gang.
- Når en ”ny” træner henter to nye spillere ind, betyder det, at man ikke har så meget tillid til det, der var i forvejen. Men det er jo fodbold, og man skal have konkurrence. Jeg tager konkurrencen op, og så er det op til træneren at træffe en beslutning, siger Markus Halsti til tipsbladet.dk.
- Det er ikke en særlig god situation for mig. Jeg fik også en skade på knæet i januar, så nu fokuserer jeg på at på at komme tilbage på 100 procent. Jeg tror kun, det tager en-to uger.
- Som anfører kan jeg ikke kun tænke på mig selv; jeg skal også tænke på holdet. Når man ikke spiller og er skadet, er det ikke nemt at have ekstra fokus på de andre, men som den ældste og anfører skal man gøre det. Jeg håber, de nye spillere har en følelse af, at jeg har hjulpet dem.
"Det er ikke så nemt"
JydskeVestkysten skrev fra Esbjergs træningslejr, at Markus Halsti trods rollen som bænket anfører osede ”langt væk af menneskeligt format og overskud”. Hvordan holder man det gode humør, når man på ingen tid går fra at være en af de vigtigste spillere på et succeshold til reserve på et bundhold?
- Det er altid dejligt at høre, at andre har set set. Men jeg må være ærlig at sige, at det ikke er så nemt. Sidste sæson gik rigtig fint, men vi har fået en ny træner (Lars Olsen, red.), som måske ikke ser det samme som den gamle. Det må man også respektere, siger Halsti.
- Det er også det, alle spillere skal forstå. Det er ikke noget personligt mod mig. Det er muligt, at han ikke synes, jeg er så god som en anden, men det skal jeg ikke tage personligt. Alle vi, der spiller fodbold, skal være tilfredse med livet. Jeg er ikke tilfreds med ikke at spille, men jeg ser det sådan, at jeg også har en kone og to dejlige piger i mit liv. Der findes også mange ting i livet, som er liiidt hårdere end at sidde på bænken.
I sidste ende handler det om at fokusere på det, han selv kan påvirke. Hvis han først lader sig slå ud af modgang, kommer han ingen vegne.
- Hvis jeg synes, at fodbold er noget lort, eller træneren tager fejl … Der findes så mange undskyldninger, man kan altid finde undskyldninger. Jeg ser det sådan her: Jeg elsker at spille fodbold, og jeg vil altid blive bedre. Jeg er 35 år, så ved ikke, hvor meget bedre jeg bliver, men det er den indstilling, jeg har, når jeg går på job, siger Markus Halsti med et grin.
"Hvad fanden er der sket?"
Da Lars Olsen i efteråret satte Jeppe Brinch i startopstillingen i stedet for Halsti, blev anføreren det tydeligste offer for de forandringer, der måtte ske oven på Esbjergs nedtur efter sidste sæsons bronzemedaljer. Måske lige bortset fra den fyrede cheftræner, John Lammers.
Men det var ikke kun Halsti, der faldt i niveau. Det gjorde stort set alle EfB’ere. Forklaringen på, at bronzevindere blev til nedrykningskandidater på et halvt år, har anføreren dog ikke.
- Jeg tror, mange andre har tænkt samme: Hvad fanden er der sket i den her sæson? Men der er sket mange små ting, så det er svært at sige. Men jeg kan love dig for, at jeg har tænkt meget over det.
Læs også:Alt om Esbjerg fB: Træneren skifter et halvt hold ud
Det er ikke sådan, at Esbjerg-spillerne ved et trylleslag alle blev dårligere til fodbold hen over sommeren. De kan stadig tage lige så mange på foden, som de kunne i efteråret. Så problemet, ræsonnerer Halsti, er nok nærmere mentalt.
- Vi startede også sidste sæson dårligt, men begyndte at få resultater, og så fik vi et flow. Og når man er i den fase, hvor man har bolden, og man ved, at man får hjælp fra den ene eller anden side, er det den bedste følelse, siger anføreren.
- Nu er vi på den anden side. Man fået lidt den følelse, at man er lidt bange. Skal jeg gå frem eller ikke gå frem? I fodbold går det hurtigt. Hvis man tænker sig for meget om, er det for sent.
Esbjerg har i løbet af vinteren arbejdet meget med det mentale aspekt. Spillerne skal ikke være bange for at vinde, de skal vise udstråle selvtillid, de skal bakke hinanden op.
Men det er alt sammen lettere sagt end gjort. Fredag åbner EfB foråret mod FC København, og så er de velmente ord ikke nok længere. Som Markus Halsti siger:
- Det er altid meget nemt at tale sådan, det er altid nemt at skrive de rigtige ting på tavlen. Men det vigtigste at vise det på banen. Nu skal vi starte mod et af de bedste hold i hele Skandinavien, en hjemmekamp mod FCK, men jeg synes næsten, det er den bedste kamp til at vise, at vi vil blive i Superligaen.
Læs også:EfB-anfører åbner op for klubskifte: Skal tale med træner om hans planer
Læs også:Esbjerg fB-profil erkender: Ikke mange chancer tilbage
Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere
