Video : Tipsbladet
Superliga

Endnu et talent får chancen på OB's førstehold: Scorer grimme mål

OB forfremmer også den unge angriber Max Fenger til førsteholdstruppen.

Tidligere mandag oplyste OB, at midtbanespilleren Tarik Ibrahimagic var blevet forfremmet fra U19-holdet til Superliga-holdet og desuden havde underskrevet en ny kontrakt. 

Det er han ikke ene om.

Fynboerne meddeler, at angriberen Max Fenger tager samme vej som Tarik Ibrahimagic fra 1. juli. Han er aktuelt topscorer for OB's U19-hold, der er på førstepladsen i ligaen.

Læs også:OB forfremmer 19-årige Tarik Ibrahimagic til førsteholdet

- Vi hentede ham i Roskilde, da han var topscorer i U17 Divisionen. Jeg så 7-8 kampe med ham, og det var meget mystisk, hvordan han scorede de mål, for de var næsten alle scoret i boksen. Max scorer mange ”grimme” mål, men han har en helt særlig evne til at vide, hvor bolden falder ned. Derudover er han fysisk stærk med kroppen og på hovedet, og han vinder mange dueller, siger Tonny Hermansen, der er teknisk chef i OB.

Den 18-årige angriber glæder sig til at få chancen på førsteholdet i OB.

- Jeg flyttede til Odense for to år siden, og det har været en vildt god oplevelse at være en del af akademiet. Det er en familie, man bliver en del af, og jeg glæder mig hver dag til at komme ned i omklædningsrummet, hvor man kan snakke med alle på tværs af årgangene. Trænerne er gode, og man kan give den gas på træningsbanen, men samtidigt være venner bagefter. Jeg føler mig egentlig bare hjemme på Fyn, selvom min familie er på Sjælland, siger Max Fenger og tilføjer:

Læs også:Hobro IK indkalder OB til Sabbi-forhandlinger

- Jeg er virkelig passioneret om træningen og min udvikling. Jeg er en træningsnarkoman, og derfor tror jeg virkelig, jeg kan rykke mig, når det hele kommer til at handle om fodbold.

Max Fenger har underskrevet en et-årig aftale med OB. Han får trøje nummer 15. 

Læs også:Avis: UEFA kan forkorte Champions League- og Europa League-kvalifikation

Læs også:Odenses borgmester: Dialog om forbedring af stadion

Læs også:Ishak rygtet til flere Superliga-klubber: Positivt at jeg snart er gratis