Video : Tipsbladet
Superliga

Endnu en Superliga-klub sender truppen hjem på sofaen

Heller ikke i Randers FC skal spillerne træne i den kommende tid.

Flere Superliga-klubben har allerede taget skridtet, og nu sender endnu en klub i dansk fodbolds bedste række sine medarbejdere hjem.

Randers FC kommer ikke længere til at være i kontakt med sine spillere, og spillerne skal ikke træne eller stå til ansvar for andre end dem selv. Der greb har Randers FC foretaget, fordi man kan få hjælp til at betale lønninger via regeringens trepartsordning.

Læs også:Anthony Jung-agent: Der kommer ikke transfers som de seneste par år

Men samtidig må klubben ikke længere bede spillerne om noget, og hvis de ønsker at holde sig på sofaen den næste tid, er det sådan, det bliver.

Randers FC ligger nummer syv i Superligaen aktuelt og følger i hælene på AC Horsens, Lyngby BK, Hobro IK, Esbjerg fB og SønderjyskE, der også har hjemsendt sine spillere.

Læs også:Frygter skader, når ligaen vender tilbage: Det er ikke optimale rammer

De klubber, der ikke har hjemsendt spillerne, må godt være i kontakt med spillerne for at sikre, at de følger individuelle træningsplaner på hjemmefronten.

Hvornår Superligaen vender tilbage, er der ingen, der ved. Den er nemlig suspenderet på ubestemt tid, mens Danmark forsøger at få styr på smitten af Covid-19.

Læs også:Her er otte film og serier til at holde fodboldabstinenserne i skak

Læs også:Solbakken og Lange efter hjemsendelser: Bedst at spillerne fortsætter

Læs også:FC København sender nu også ansatte hjem