Statsminister Mette Frederiksen såede et håb i den danske befolkning, da hun mandag på et pressemøde fastslog, at Danmark kan åbnes gradvist op efter påske, hvis folk fortsætter med at vise hensyn og følge myndighedernes retningslinjer i de kommende uger.
Spørgsmålet er så, hvor langt man skal hen i processen, før der også kan spilles fodbold.
Man skal ikke nødvendigvis særlig langt, da det er en mulighed at afvikle kampene i Superligaen uden tilskuere, og det bliver med stor sandsynlighed scenariet fra start - og formentlig også resten af sæsonen.
Læs også:Medie: Yussuf Poulsen har indgivet transferanmodning
Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi ved Københavns Universitet, har svært ved at forestille sig, at man vil se tilskuere til danske fodboldkampe det næste lange stykke tid.
- Mit bud er, at der bliver åbnet for tilskuere i slutningen af august, men det er jo ikke mig, der skal lave planerne. Man skal åbne i tempi, siger Allan Randrup Thomsen til Ekstra Bladet og gætter på, at man stille og roligt vil åbne op for tilskuere:
- Man kan jo fordele dem jævnt ud over stadion. Måske med to meter i mellem sig. Jeg ved godt, at det ikke giver samme stemning, men det kan være et kompromis for at finde ud af konsekvenserne.
Læs også:Fischer: Det eneste gode ved situationen er, jeg kan få fysikken på plads
Claus Thomsen, der er direktør i Divisionsforeningen, siger til Ekstra Bladet, at man helst vil have tilskuere på stadion, men at det vigtigste i første omgang er at få spillet kampene - om nødvendigt for tomme tribuner.
Den sidste spillerunde før den endelige suspension af Superligaen i starten af marts blev afviklet uden tilskuere.
Læs også:Solbakken forventer ikke fodbold foreløbig: Vi skal væbne os med tålmodighed
Læs også:Efter coronakrisen: Klubberne vil miste sponsorindtægter
Læs også:FCK-profil om lønnedgang: Der er ingen, der skal have ondt af os