Tidligere på året var det islandske ikon Eidur Gudjohnsen på besøg i FC København. Der kom ikke en kontrakt ud af anstrengelserne på daværende tidspunkt, og nu ser det ud til, at islændingen søger mere eksotiske græsgange.
Eidur Gudjohnsen er således på vej mod den indiske klub FC Pune City. Det skriver goal.com og flere internationale medier.
Den 36-årige Gudjohnsen har også tidligere været til træning i OB, men det var ikke med henblik på en kontrakt.
Nu ser det ud til, at Eidur Gudjohnsen fortsætter karrieren i Indien, hvor store fodboldnavne som Alessandro del Piero, Morten Skoubo og Nicolas Anelka også slår deres folder.