Siden august 2019 har "Jonas Wind" optrådt som fast inventar på oversigten over skadede spillere i FC København. Men nu kan Ståle Solbakken og klubbens fysiske afdeling endelig strege navnet.
Wind er således skadesfri for første gang i syv måneder. Ganske vist kan han ikke træne med hele holdet på grund af coronavirussen, men bare det, at han kan træne den samme mængde som alle andre, er godt nyt.
Læs også:Silkeborg træner igen: Det kan godt være, det bliver kedeligt
- Jeg kan nu være med på helt lige fod med alle de andre, selvom vi ikke kan træne, som vi plejer lige nu. Det har været et langt hårdt stykke arbejde at nå hertil, og det er virkelig dejligt efter mere end syv måneder med operation og genoptræning, siger Jonas Wind til fck.dk.
Nogle gange træner han endda dobbelt for at være sikker på, at han kommer i topform.
Læs også:Medie: UEFA vil spille Champions League til ende
- Derfor er jeg også helt klar, når vi på et tidspunkt kommer til at kunne spille kampe igen. Vi ved jo ikke, hvornår det bliver, men det er en stor ting for mig, at jeg er kommet så langt.
FC København er en af de klubber, hvor spillerne møder ind på træningsanlægget og træner i små grupper. Det samme gør FC Midtjylland, AGF, Hobro IK og Silkeborg IF.
Når nu Jonas Wind er forsvundet fra skadeslisten, tæller den Robert Mudrazija, Nicolai Boilesen, Dame N´Doye og Jens Stage.
Læs også:FCK-profil tripper for at komme i gang: Selv journalisterne savner vi
Læs også:Superliga-klub: Lønnedgang er ikke et tema
Læs også:Fischer: Det eneste gode ved situationen er, jeg kan få fysikken på plads