Video : Tipsbladet
Superliga

Efter Ståle-stop: Hjalte Bo Nørregaard bliver midlertidig træner

Den tidligere FC København-spiller overtager cheftrænertjansen midlertidigt.

Ståle Solbakken er færdig i FC København, og den norske manager bliver midlertidigt afløst af Hjalte Bo Nørregaard. Det meddeler FC København. 

Der er tale om en midlertidig løsning, indtil Superliga-klubben finder en permanent løsning.

Samtidig bliver William Kvist midlertidig sportslig leder, og han mener, at Hjalte Bo Nørregaards status som tidligere FC København-spiller vil hjælpe i situationen. 

- Hjalte er FCK´er hele vejen igennem. Han kender klubben, mentaliteten og måden, vi gør tingene på i FCK og vi er meget glade for, at han har sagt ja til at løfte den her opgave.

- Alle omkring holdet kender Hjalte og han kender dem, og derfor er vi overbeviste om, at han fra første træning kan gå ind og sætte sit præg på tingene og bringe ny energi ind omkring holdet. I den situation, vi står i lige nu, ser jeg det som et kæmpe plus, at vi har Hjalte til at tage over, siger William Kvist, midlertidig sportslig leder i F.C. København, til klubbens hjemmeside. 

Hjalte Bo Nørregaard kommer fra en rolle som U19-træner, og han har tidligere spillet en årrække i klubben. 

Læs også:BREAKING: Ståle Solbakken stopper i FC København

Læs også:Bendtner langer ud efter Solbakken: Det virkede ikke logisk