Efter to måneders pause: Midtbanemand klar til comeback for OB
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Efter to måneders pause: Midtbanemand klar til comeback for OB

Troels Kløve har siddet ude siden september, men er med i OB's kamptrup til opgøret mod FC Midtjylland. Der skal dog stadig sies to mand fra.

Der er godt nyt for OB-fans forud for kampen mod FC Midtjylland mandag aften. Troels Kløve, der har siddet ude med en skade siden 20. september, er klar igen. Han er således udtaget til kamptruppen.

Cheftræner Jakob Michelsen har ganske vist udtaget i alt 20 spillere, så to skal sies fra inden opgøret. Det kan selvfølgelig være, at Kløve glider ud af truppen igen, men han var også med, da OB spillede testkamp mod Malmö FF i landskampspausen, så det tyder på, at han reelt er klar til comeback.

Læs også:OB-træner inden sidste kampe: Det er ligesom Tour de France

Til gengæld sidder Ryan Johnson Laursen stadig uden for truppen, som han har gjort siden slutningen af august. Også reservemålmand Sayouba Mandé er udeladt. OB oplyser ikke hvorfor, men et godt bud er en skade.

OB vil med en sejr lægge sig op på siden af AGF på fjerdepladsen bare to point efter Brøndby som nummer tre. Til gengæld forbliver FC Midtjylland på førstepladsen, uanset hvordan det går. Holdet har fire point ned til FC København, der slog Hobro IK søndag.

Læs også:OB-træner: Kadrii er en joker til EM-truppen

De 20 spillere, Michelsen har udtaget, er:

13. Hans Christian Bernat
27. Oliver Christensen
2. Oliver Lund
3. Alexander Juel Andersen
5. Ramon Leeuwin
6. Jeppe Tverskov
7. Issam Jebali
8. Janus Drachmann
9. Bashkim Kadrii
10. Sander Svendsen
14. Jens Jakob Thomasen
16. Julius Eskesen
20. Jacob Barrett Laursen
21. Mathias Greve
22. Daniel Obbekjær
23. Troels Kløve
24. Marco Lund
25. Moses Opondo
28. Anders K. Jacobsen
29. Mads Frøkjær-Jensen

Læs også:FC Midtjylland har midtbanegeneral tilbage - må undvære Anderson

Læs også:Skuffet AGF-træner: OB’s fans lavede abelyde

Læs også:Syv mål i syv hjemmekampe: OB-angriber glæder sig til FCM-kamp