FC Midtjylland vandt fredag aften 2-0 ude over Hobro, i en kamp hvor “ulvene” ikke imponerede synderligt.
Men det gør ikke noget, så længe man kan vinde, og det kan FC Midtjylland.
Faktisk var det sjette gang i træk, at midtjyderne fik tre point i en udekamp i Superligaen, og det er ny klubrekord. Det skriver FC Midtjylland på Twitter.
Holdet fra Herning har faktisk været ganske suveræne på fremmed græs i denne sæson. 10 ud af 11 kampe er vundet - den sidste blev spillet uafgjort - hvilket giver 31 point. Klart flest i ligaen på det punkt. Målscoren på udebane hedder 19-4 til FCM. Til sammenligning har holdet vundet otte hjemmekampe i sæsonen.
FC Midtjylland har i skrivende stund ti point ned til F.C. København på rækkens andenplads.
Ny klubrekord:
SIF-FCM 1-2
EfB-FCM 1-2
AaB-FCM 0-1
OB-FCM 1-2
BIF-FCM 1-2
HOB-FCM 0-2For første gang i klubbens historie har vi vundet seks sejre på udebane i #sldk i træk #HOBFCM pic.twitter.com/tSvPTFgCKz
— FC Midtjylland (@fcmidtjylland) February 22, 2020