Video : Tipsbladet
Superliga

EfB’er har dårlige erfaringer med tomme tribuner

Ante Erceg har prøvet at spille uden tilskuere i hjemlandet, og her tabte hans mandskab alle kampene, husker han.

Alle Superliga-kampe i marts skal spilles uden tilskuere, og det er ikke noget, der glæder Esbjerg fB’s Ante Erceg. Det understreger han overfor Jydske Vestkysten.

Den kroatiske angriber, der spiller foråret i Esbjerg fB på en lejeaftale fra Brøndby IF, har tidligere spillet for tomme tribuner i hjemlandet for Hajduk Split. Dengang skyldtes det ikke coronavirus, som det er tilfældet nu, men derimod tilskueruroligheder.

Læs også:AaB har profiler tilbage til Lyngby-kamp

Og han ”hader” at spille uden tilskuere, forklarer han til Jydske Vestkysten og tilføjer om sine dårlige minder med tilskuerløse kampe:

- Normalt havde vi altid mindst 10.000-15.000 tilskuere til vores kampe, og de var med til at piske os frem. De gav os 30-40 procent ekstra, de motiverede os, og som jeg husker det, tabte vi alle de kampe, vi spillede uden tilskuere, lyder det fra Ante Erceg.

Læs også:Malmö vil bekæmpe VAR i Sverige: Det har flere ulemper end fordele

Ante Erceg og resten af Esbjerg fB-mandskabet skal spille mod Hobro IK i et vigtigt bundbrag i Superligaen søndag. Derefter venter opgør mod AaB og OB, og alle tre kampe spilles altså uden tilskuere.

I de kampe skal Ante Erceg forsøge at score sit første mål for Esbjerg fB. Hidtil er det blevet til fire kampe for vestjyderne, men han er endnu ikke kommet på måltavlen.

Læs også:AC Horsens-angriber ude igen: Jeg gik nok for hurtigt på banen

Læs også:SønderjyskE om tomme tribuner: En økonomisk og følelsesmæssig irritation