Video : Tipsbladet
Superliga

EfB-boss om brev til Divisionsforeningen: Der kommer et svar

10 klubber har skrevet til Divisionsforeningen med et ønske om at blive hørt i forhold til en afslutning på Superligaen. Endnu har der ikke været noget svar tilbage.

Hvis de danske ligaer ikke bliver spillet færdigt på grund af coronavirus-pandemien, er det på Peter Ebbesens skrivebord, at der skal findes en afslutning på de danske rækker. Han er turneringschef i Divisionsforeningen, og man vil have færdiggjort sæsonen - på den ene eller anden måde - så man kan sætte gang i en ny sæson en gang i løbet af sommeren. Derfor kan det også ende med, at man simpelthen fastfryser tabellerne og sender de tre nederste klubber ud af Superligaen. Det er sportsligt worst case.

Det har flere klubber luftet deres utilfredshed med - primært klubber i bunden af rækkerne - for de ønsker at blive hørt for at sikre, at man i det mindste er inddraget i processen. Endnu har de dog ikke fået svar, siger Esbjergs Brian Knudsen i et interview med JydskeVestkysten.

Læs også:Overblik: Danske klubber sender medarbejdere hjem

Klubber som Hobro og Esbjerg er blandt den 10 klubber, der har været med til at sende et brev til Divisionsforeningen, fordi man vil høres, inden der træffes en beslutning fra Peter Ebbesen og Divisionsforenigen.

Esbjergs administrerende direktør, Brian Knudsen, forklarer, at man regner med at høre noget tilbage fra Divisionsforeningen.

Læs også:Esbjerg hjemsender medarbejdere

- Mig bekendt har der ikke været en reaktion endnu, men jeg er da sikker på, at den kommer, det er jo vores brancheforening, vi har henvendt os til. Den er sat i verden for at pleje vores interesser, så selvfølgelig kommer der et svar. Jeg har ingen fornemmelse af, hvad svaret bliver, jeg ved bare, at vi blev nødt til at gøre noget og reagere nu for ikke at komme på bagkant. Tænk dig, at vi kommer frem til 15. juni, og vi endnu ikke har spillet fodbold, og stillingen står ved magt, så vil jeg da ærgre mig over, at jeg ikke forsøgte alt, siger Brian Knudsen til JydskeVestkysten.

Indtil videre er Superligaen, 1. Division og 2. Division suspenderet på ubestemt tid. Med flytningen af EM-slutrunden er der mulighed for at spille i juni også, hvilket giver muligheder for at afslutte turneringerne, hvis ellers man må komme i gang med at spille fodbold igen snart.

Læs også:Trods 36 år og udskudt slutrunde: EfB-anfører drømmer stadig om EM

Læs også:Randers FC's navn skiller sig ud i klagebrev: Det er et princip

Læs også:Ekspert: Vi må forholde os til, at Superligaen måske ikke bliver spillet færdig

Læs også:10 danske klubber protesterer nu mod sæson-afslutningen

Læs også:Klubberne er uenige: Én mand kan ende med at udpege nedrykkere

Læs også:Corona tvang Troels Bech hjem til Danmark: Det virker helt bagvendt