Siden fredag har rygterne om Anders Dreyer og et skifte til FC Midtjylland taget til, og mandag aften præsenterede den midtjyske klub offensivspilleren, som skifter på en kontrakt frem til sommeren 2024.
Det skriver FCM på klubbens officielle hjemmeside.
Samme sted fortæller Dreyer om skiftet til Superligaens førerhold, hvor han ikke skulle bruge meget betænkningstid på at finde ud af, hvad han skulle.
Læs også:FC Midtjylland bekræfter: Køber offensivspiller i Premier League-klub
- Jeg gjorde mig egentlig ikke overvejelser, da jeg hørte om muligheden med FC Midtjylland. Jeg var straks meget interesseret, siger Anders Dreyer, som kommer fra Premier League-klubben Brighton, som han skiftede til i sommeren 2018 fra EfB.
Siden er det blevet til lejeophold i både Holland og Skotland for den unge offensivspiller, men han påpeger, at det stadig er den samme, som han var i Esbjerg.
- Folk kan forvente at se en Anders Dreyer, som de kender ham, for jeg har ikke ændret mig som spiller, og nu ser jeg frem til at vise mig frem på bedste vis, siger han og slår fast, at han ikke ligefrem kommer til en klub, hvor han ikke kender nogen.
Læs også:NordicBet Liga-hold drømmer om at leje spiller i FC Midtjylland
- Jeg kender jo flere af FCM-spillerne fra min tid på landsholdene, og nu vil jeg bare gerne i gang med at spille fodbold og vinde titler. Det er jo det, vi arbejder for hver eneste dag.
Dreyer får nummer 36 på ryggen.
Læs også:FCM-boss bekræfter: Vi henter offensivspiller inden for 48 timer
Læs også:Tilbagevendte Midtjylland-spillere får chancen i opstarten
Læs også:Midtjyske krejlere: FCM får Dreyer til under halv pris