FC Midtjylland har hele 12 point ned til FC Købehavn på andenpladsen i 3F Superligaen, og det vil være en enorm skuffelse, hvor midtjyderne formår at formøble føringen. Det fortæller Anders Dreyer til Eurosport.
Dreyer og co. genoptager mandag holdtræningen efter næsten to måneders uvfrivillig pause, og man har dermed omkring tre ugers træning til at blive klar til første kamp i sidste del af Superligaen.
Læs også:10 vilde Superliga-rekorder der ikke bliver slået foreløbigt
Det er kortere end normal opstart, men Dreyer regner ikke med, at det bliver noget problem i FC Midtjylland.
- Vi står godt, selv om der har været den her pause. Vi bliver stadig tæsket igennem og får lavet nogle fodboldrelaterede øvelser, så vi står godt, tror jeg, siger han til Eurosport.
Læs også:FC Nordsjælland kopierer FC Midtjylland-idé
Dreyer er heller ikke bange for at slå fast, at det vil være en stor skuffelse, hvis FC Midtjylland ikke går hen og vinder det danske mesterskab i denne sæson.
- Jo, selvfølgelig. Det ville det da, og vi er også en klub, der tør sige, at vi går efter det danske mesterskab. Det skal vi også, når vi er 12 point foran.
Der resterer 12 kampe for FC Midtjyllands vedkommende.
Læs også:FCN-træner skal bo på hotel, indtil der er en kur mod coronavirus
Læs også:AGF-keeper får mere i løn: Men det sportslige var vigtigst
Læs også:FC Midtjylland sender live fra mandagstræningen