Video : Tipsbladet
Superliga

Divisionsforeningen: Alle superligakampe i marts bliver uden tilskuere

Månedens resterende kampe i den bedste række bliver for tomme tribuner grundet smittefare.

Først anbefalede Divisionsforeningen, at det blot gjaldt for den kommende weekends Superliga- og Nordic Bet Liga-kampe.

Men nu tager man skridtet videre og lader det gælde for resten af marts.

Læs også:CV om tomme tribuner i Brøndby: Vi bakker op om anbefalingerne

Divisionsforeningen har nemlig bekræftet, at samtlige superligakampe i resten af måneden bliver uden tilskuere af fare for Corona-smitte. Det skriver TV 2/Fyn.

Divisionsforeningen undgår derved at skulle aflyse nogle kampe.

Læs også:Viasat: Vi sender kampene - overvejer dåselyd på TV

- Som Divisionsforeningen meldte ud i går torsdag, så vil vi gøre alt for at afvikle fodboldkampene den kommende runde – også hvis det betyder at spille uden tilskuere. Regeringen er kommet med en opfordring, og den har vi i Divisionsforeningen påbudt klubberne i 3F Superliga og NordicBet Liga at følge. Vi har ikke planer om at aflyse nogle kampe, så længe der ikke er en sundhedsmæssig vurdering af, at der ikke bør spilles, skriver man i en pressemeddelelse.

Beslutningen er truffet efter, at de danske myndighederne har anbefalet, at arrangementer med flere end 1.000 mennesker samlet enten udskydes eller aflyses i resten af måneden.

Læs også:Efter kræftforløb: Lars Høgh tilbage på landsholdet

Læs også:Månedens Hold i Superligaen - februar

Læs også:Optimistisk Åge Hareide med EM-målsætning: Vil i semifinalen