Video : Tipsbladet
Superliga

DIF vil hæve strafferammen for matchfixing

Matchfixing skal sanktioneres hårdere end hidtil i Danmark, fastslår Danmarks Idrætsforbund.

Danmarks Idrætsforbund (DIF) har planer om at modernisere dets matchfixingregulativer og hæve strafferammen. Det fortæller Poul Broberg, der er chef for Public Affairs i DIF, til DR Sporten.

En potentiel matchfixingskandale ramte torsdag fodbolddanmark, da AaB fortalte, at Nordjyllands Politi efterforsker en episode i en Superliga-kamp fra efteråret.

Læs også:Randers-træner: Ingen interesse i at sende utryg spiller på banen

Der er efter sigende tale om opgøret mellem AaB og OB den 18. oktober 2019, hvor der blev lagt ekstraordinært mange indsaster på, at Jores Okore ville blive tildelt et kort - og det gjorde han i kampens tillægstid.

Tidligere har spillere, der har oddset på egne kampe, sluppet med en straf på én spilledagskarantæne og 1.000 kroner i bøde, men det har DIF altså nu tænkt sig at lave om på.

Læs også:Troels Bech om coronakrisen: Tror, det forstærker polarisering i Superligaen

- Når DIF holder årsmøde i juni, så forsøger vi at lave en modernisering af vores matchfixingregulativer. Der står i oplægget, at strafferammerne skal hæves. Men det er en langsom proces, for vores nævn finder sig ikke i at gå fra én spilledags karantæne til seks måneders udelukkelse fra den ene dag til den anden, siger Broberg til DR Sporten.

Carsten Hemmingsen er blevet tildelt den hidtil højeste straf i forbindelse med en matchfixingsag.

Han blev udelukket fra al aktivitet under DBU i seks måneder og fik en bøde på 25.000 kroner, da han blev fundet skyldig i at have spillet på, at Middelfart Boldklub ville tabe, mens han var træner for 2. divisionsklubben.

Læs også:OB-træner så Bundesliga-fodbold: Det var lidt tamt

Læs også:SønderjyskE-boss tilfreds med fem udskiftninger: Spillerne er ikke robotter

Læs også:Superliga-træner om ekstra udskiftninger: Har svært ved at se formålet