Video : Tipsbladet
Superliga

DIF mødes med kulturministeren: Superliga-start har højeste prioritet

At genstarte Superligaen står øverst på DIF's dagsorden, før de fredag skal mødes med kulturministeren.

Fredag skal Danmarks Idrætsforbund, DIF, til møde med kulturminister Joy Mogensen, og til det møde har forbundet et punkt øverst på dagsordenen: Superligaen skal i gang så snart som muligt. Det siger Niels Nygaard, der er formand i DIF, til DR Sporten.

Superligaen har været sat på pause siden starten af marts som følge af coronakrisen, og jo længere tid, corona-pausen er, jo hårdere bliver Superliga-klubberne ramt på økonomien. Derfor er det også vigtigt at sætte gang i den bedste danske fodboldrække snart.

Læs også:Brøndby-boss: Klar tro på, at Superligaen snart kan starte igen

- Det er enormt vigtigt for klubbernes overlevelse og økonomien i Superligaen, at de kommer i gang. Og derfor er det dét, der har den højeste prioritet. At starte der, siger Niels Nygaard til DR Sporten.

Niels Nygaard understreger dog også, at en Superliga-genstart skal ske på en forsvarlig måde. Det har Divisionsforeningen også understreget, og de har også været i gang med at udvikle diverse protokoller, der skal minimere risikoen for smitte blandt spillere.

Læs også:Alvorlig situation: Når SAS fyrer 5000, er Superligaen ikke sikker

Divisionsforeningen er også med til mødet fredag, ligesom DBU, Spillerforeningen og sundhedsmyndighederne er.

Læs også:Hovedsponsor forlænger med Randers FC

Læs også:FCM-målmand ærgrer sig: Skulle have vundet mesterskabet og været til EM

Læs også:Politiet kan lukke området: Brøndbys parkeringsplads bliver corona-hotspot