Video : Tipsbladet
Superliga

David Nielsen om skadessituationen i AGF: Alle er fit igen

AGF har alle mand til rådighed igen, forsikrer cheftræner David Nielsen. Nu skal holdet bare blive klar til superligaen, siger han.

AGF er lige nu i Portugal for at deltage i træningsturneringen Atlantic Cup.

Tirsdag møder århusianerne Häcken i den anden kamp i turneringen. Og her vil cheftræner David Nielsen have alle holdets strenge at spille på igen. De sidste skadede medlemmer af truppen er nemlig klar igen.

- Alle er fit og tilbage i træning igen. Så nu handler det om at sørge for, at vi kan eskalere lidt i deres træning og sørge for, at vi kan få så mange som muligt af vores spillere klar til, at de kan være aktuelle til startopstillingen, når turneringen (superligaen, red.) går i gang, siger David Nielsen til klubbens twitterkonto.

AGF spillede i den første kamp i turneringen 3-3 mod Slavia Prag men vandt siden i straffesparkskonkurrence.

Holdets første kamp i superligaens forårsprogram er opgøret hjemme mod Randers den 16. februar.