David Nielsen inden Horsens-brag: Vi er klar i startblokken
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images
Superliga

David Nielsen inden Horsens-brag: Vi er klar i startblokken

Forårspremieren i 3F Superligaen har ladet vente på sig for AGF, og cheftræner David Nielsen forsikrer om, at holdet er klar forud for mandagens opgør mod AC Horsens.

Mandag tager AGF hul på forårssæsonen mod AC Horsens, og David Nielsen kan ikke vente med at komme i gang.

Det fortæller han til AGF TV.

AGF måtte se sin oprindelige forårspremiere mod Randers FC blive aflyst i sidste weekend grundet en sumpet bane som resultat af det voldsomme vejr.

Nu er de hvidblusede fra Aarhus klar til endelig at sparke kampprogrammet i 3F Superligaen i gang igen.

- Det kan ikke blive mandag hurtigt nok. Vi står i startblokken og er klar til en fodboldkamp mod AC Horsens, siger David Nielsen.

Læs også:Utilfredse AGF udskifter banen efter aflysning

AC Horsens kommer ind til opgøret med et ydmygende nederlag fra Farum.

Bo Henriksens tropper tabte med cifrene 0-6 til FC Nordsjælland i midtugen, men derfor skal AGF ikke undervurdere mandagens modstander ifølge David Nielsen.

- Vores fornemmeste opgave nu er, at vi ikke skal lade os forblinde af, at AC Horsens lige har tabt stort i en kamp mod FC Nordsjælland. AC Horsens har skabt problemer for os mange gange, så vi har stor respekt for holdet.

Læs også:Bo Henriksen efter 0-6: Overrasket over at det kunne gå så galt

AGF har vundet de seneste fire opgør mod AC Horsens, der kæmper for spille sig med i mesterskabsslutspillet.

David Nielsen ser alligevel frem til en tæt kamp med masser af dueller.

- Jeg tror, det bliver en tæt kamp. Det bliver to hold, som kæmper for nogle vigtige point. Der bliver fart på og knald på i duellerne. Det skal vi være klar til.

Kampen mellem AC Horsens og AGF spilles mandag klokken 19.00 på CASA Arena Horsens.

Læs også:Spilforslag til Superligaen: Trodseffekt i Horsens?

Læs også:Efter debut i Superligaen: Han bliver en markant spiller

Læs også:Superliga-powerranking: Brøndby rykker op - OB famler i dybet