David Nielsen forklarer nederlag med skadet spiller
Foto: Getty Images
Superliga

David Nielsen forklarer nederlag med skadet spiller

Nederlaget til Randers skyldtes, at AGF måtte behandle en spiller ved en Randers-scoring, mener AGF-træner.

En skade til AGF-spilleren Frederik Tingager var afgørende for, at aarhusianerne tabte lokalopgøret mod Randers med 0-2.

Det mener AGF-træner David Nielsen, efter at han måtte sande, at klubbens stime af sejre blev brudt.

- Vi måtte have Frederik Tingager ud til behandling på en dødbold, og det kom til at afgøre fodboldkampen, siger træneren.

Frederik Tingager begik et frispark på Randers-angriber Emil Riis i anden halvleg og blev skadet i situationen, hvorefter Randers scorede til 1-0 med en mand i overtal på den efterfølgende dødboldsituation.

Læs også:Randers-anfører: Kan blive en brat opvågning mod FCM

David Nielsen erkender, at AGF-offensiven, der ellers har været sprudlende i en lang periode, ikke formåede at skabe nok mod en stærk Randers-defensiv.

- Vi havde ikke den offensive power, der skulle til for at få skabt mere end en enkelt eller halvanden stor chance.

- I dag (søndag, red.) havde vi ikke kvaliteten til at få lirket Randers-forsvaret op, siger han.

AGF mødte op med seks ligasejre i de seneste seks ligakampe, men gæsterne formåede ikke at udbygge den flotte formkurve, og det ærgrer David Nielsen, at det lige netop var Randers, der skulle stoppe den gode periode.

Læs også:AGF-kaptajn om dødboldsproblemer: Det skal vi have fikset

- Vi hader at tabe her, og det hader vores fans også. Det er det, der gør mest ondt, siger han.

Med sejren overtager Randers nu tredjepladsen fra AGF med en lidt bedre målscore. Begge hold har 20 point.

/ritzau/

Læs også:Kamara scorede sit første mål for Randers: Det føles rigtig godt

Læs også:Sviatchenko: Et mirakel med deres keeper fra Venezuela

Læs også:Bedst og værst: Bundu var en skygge af sig selv