Video : Tipsbladet
Superliga

David Nielsen før FCN: Et hold man kan regne med

FC Nordsjælland er et ekstremt kompetitivt mandskab, mener AGF-cheftræner David Nielsen inden søndag 3F Superliga-opgør.

AGF kæmpede sig torsdag videre i Sydbank Pokalen, da man efter forlænget spilletid besejrede bysbørnene fra VSK Århus med 3-1, og søndag eftermiddag skal århusianerne så i aktion igen, når FC Nordsjælland gæster Ceres Park i 3F Superligaen.

Her skal AGF forsøge at tage sjette Superliga-sejr på stribe mod et nordsjællandsk mandskab, som indtager rækkens fjerdeplads med 16 point inden opgøret.

Læs også:FCN klar til AGF: Villadsen erstatter purung midtbanespiller

Cheftræner David Nielsen glæder sig over at være tilbage på hjemmebanen i Århus efter to udebanekampe i træk, og han udtrykker samtidig stor respekt for søndagens modstander.

- Vi glæder os altid meget til vores hjemmekampe og til at spille foran vores fans hjemme i Aarhus. Vi spillede senest ude, hvor vi tog tre point med hjem til Aarhus. Nu ser vi frem til at fortsætte takterne hjemme i egen hule, udtaler han til klubbens hjemmeside og fortsætter:

Læs også:Superliga-spørgsmål: AGF i attentat på det forjættede top seks?

- FC Nordsjælland er et kvikt og hurtigt, godt spillende hold, som vi skal håndtere. Jeg synes, at Flemming (Pedersen, FCN-cheftræner, red.) har fået sat sit præg på holdet og har sørget for, at FC Nordsjælland fortsat er et ekstremt kompetitivt mandskab, man kan regne med i 3F Superligaen.

Opgøret løber at stablen klokken 12.00.

Læs også:Plus på bundlinjen i AGF: Nu skal vi fastholde momentum

Læs også:Historisk AGF-regnskab: Præsenterer stort millionoverskud

Læs også:AGF'er fik comeback: Mangler stadig noget tempomæssigt