Daramy før mulig derbydebut: En stor drøm
Foto: Getty Images/Lars Rønbøg
Superliga

Daramy før mulig derbydebut: En stor drøm

Mohamed Daramy har haft et brændende ønske om at spille New Firm. Nu kan det gå i opfyldelse.

30 kampe har Mohamed Daramy allerede været i aktion for FC København, selvom dåbsattesten kun siger 17 år. Alligevel har han endnu ikke spillet mod ærkerivalerne Brøndby IF.

Den mulighed har han på søndag, når FC København hjemme tager imod Brøndby IF. Daramy ser frem til opgøret og krydser fingre for, at han er blandt Ståle Solbakkens udvalgte.

Læs også:Indskifter redder FCK fra fiasko mod bundhold

- Det vil selvfølgelig være rigtig fedt at få lov at spille så stor en kamp mod Brøndby - og at kunne få derby-debut på hjemmebane vil bare gøre det endnu mere specielt for mig, hvis jeg skulle få chancen.

- Det har altid været en stor drøm for mig at spille et derby. Også før jeg blev rykket op i førsteholdstruppen. Så det vil bare være perfekt, hvis jeg får lov at prøve det allerede på søndag, siger Mohamed Daramy til fck.dk.

Læs også:Superliga-spørgsmål: Kan BIF sende guldet et godt stykke mod Herning?

Derfor vil det naturligvis også blive en meget speciel oplevelse for Daramy, hvis han får lov til at opleve derby-atmosfæren inde fra grønsværen.

- Det er en særlig kamp mod vores rivaler, og det er en stor kamp for alle i og omkring klubben. Det ved vi spillere også godt, og selvfølgelig vil man nok være lidt nervøs, men så snart kampen fløjtes i gang, gælder det bare om at gøre det så godt som muligt, så vi kan gøre fansene glade. Og kampen spilles jo så tilpas tidligt, at man heldigvis ikke kan nå at få så mange sommerfugle i maven, siger Daramy.

Læs også:Optakt: FC København - Brøndby IF

Læs også:Wilczek ved, hvad FCK kommer med: De har haft samme spillestil i lang tid

Læs også:Ståle Solbakken ser tilbage: Zornigers Brøndby-hold var formidabelt