Daniel Royer blev målhelten, da FCM besejrede Randers
Foto: FC Midtjylland
Superliga

Daniel Royer blev målhelten, da FCM besejrede Randers

Østrigske Daniel Royer blev målhelten, da FC Midtjylland besejrede Randers FC med 1-0 på MCH Arena i en venskabskamp.

Superligaen begynder om 20 dage, når Viborg tager imod FC Nordsjælland, og OB møder oprykkerne fra Silkeborg. I første spillerunde - om mandagen - møder FC Midtjylland Randers FC på MCH Arena. Pudsigt nok spillede to mansdkaber i dag i en venskabskamp. Og her var det Herning-mandskabet, der trak det længste strå. 

Efter otte minutter kom kampens første afslutning, da Fischer trykkede af og ramte sidenettet. Minuttet efter fik Ishak en stor mulighed, da han var alene igennem, men svenskeren skød lige forbi mål. Babayan ramte tre minutter senere stolpen, da han blev sendt alene afsted. 

17 minutter var spillet, da Patrick Banggaard ramte overliggeren. Fire minutter senere var Babayan igen på færde, men det 20-årige danske talent skød over mål og burde have gjort det til 1-0 til gæsterne. 

I anden halvleg fik Pusic chancen for at score kampens første mål, men slovakken fik sit skud blokeret. På det efterfølgende hjørnespark var tårnhøje Onuachu lige ved at bringe værterne i front. Efter en times spil skød Poulsen på stolpen for hjemmeholdet. 

Der skulle et lille forsvarskiks til, før FCM fik hul på bylden. En fejl-clearing betød, at bolden tilfældigt ændrede bane og havnede hos Daniel Royer, der sikkert gjorde det til 1-0 til hjemmeholdet, som blev kampens resultat.
Randers har dermed mulighed for at revanchere sig den 18. juli - om 23 dage.