Video : Tipsbladet
Superliga

Clement Bischoff scorede to kasser for Brøndby

FC Nordsjælland fik skovlen under Brøndby IF i en testkamp tirsdag eftermiddag.

Brøndby IF og FC Nordsjælland pudsede formen af tirsdag eftermiddag i en testkamp på Vestegnen, og der var godt gang i den, som der også plejer at være det, når de to mandskaber krydser klinger i Superligaen.

For blot et par uger siden smadrede FC Nordsjælland de blå-gule med 4-1 i ligaen - denne gang gik det lidt bedre for Brøndby, der dog indkasserede et nyt nederlag. FCN vandt 3-2. 

Opgøret bød på to dobbelte målscorere - Levy Nene scorede to kasser for FC Nordsjælland, mens Clement Bischoff gjorde det samme for Brøndby IF.

FC Nordsjælland var foran 2-0 ved pausen og dermed på vej mod en overbevisende sejr i testkampen, men fra anden halvlegs start skiftede Brøndby til en firebackkæde, og så gik det meget bedere for Jesper Sørensens tropper. På syv minutter scorede Clement Bischoff to mål og udlignede den nordsjællandske føring.

Kampens afgørelse faldt med 10 minutter tilbage, da FC Nordsjælland gjorde det til 3-2 ved nordmanden Markus Seim-Monsen.

Tidligere på dagen tørnede Viborg FF og Silkeborg også sammen i en målrig testkamp, der endte 3-3.