Claus Nørgaard om Austin-skade: Kom lige 15 minutter for tidligt
Foto: Getty Images
Superliga

Claus Nørgaard om Austin-skade: Kom lige 15 minutter for tidligt

Claus Nørgaard var langt hen ad vejen tilfreds med Esbjergs præstation i nederlaget til FC Midtjylland fredag aften.

Esbjerg smed en 1-0-føring, da FC Midtjylland fredag aften gæstede Blue Water Arena, hvorfor Claus Nørgaards mandskab måtte forlade banen med endnu et nederlag i bagagen.

Men vestjyderne skabte i store perioder af opgøret de største chancer, og cheftræneren var også tilfreds med mange ting fra sine spillere.

- Jeg er tilfreds med rigtig mange ting. Jeg synes stadigvæk, at vi godt kunne have haft lidt større kvalitet på bolden, få lidt længere perioder (på bolden) og spille dem farlige i nogle situationer, men jeg er tilfreds med rigtig mange ting indtil da, siger Nørgaard til TV3 Max og tilføjer:

Læs også:FCM vender 0-1 til sejr på få minutter mod Esbjerg

- Vores defensiv, vores organisation og vores fundament var, som det skulle være. Der mangler lidt på kvaliteten i vores offensive spil, som godt kunne have været bedre og gøre lidt mere ondt på dem, men langt hen ad vejen er der rigtig mange fine ting.

Rodolph Austin var kampens helt store spiller, indtil han måtte lade sig udskifte med en skade efter 60 minutter, hvor Esbjerg stadig førte kampen. Og så gik det galt for Esbjerg.

Claus Nørgaard var ærgerlig over, at det ikke lykkedes den rutinerede forsvarsspiller at spille længere.

Læs også:Sviatchenko om nyt FCM-comeback: En mentalitet vi har bygget op

- Det er nok en kombination (at FCM vendte kampen). Austin har rigtig stor betydning for os, og jeg tænkte da også, at det lige var 15 minutter for tidligt i forhold til at skulle holde hjem, men jeg tror også, at vi helt generelt løber tør for kræfter.

- Vi har brugt rigtig mange kræfter i starten af kampen, den første time, men det er klart, at hans indflydelse er indiskutabel.

Esbjerg har ni point efter 14. spillerunder i 3F Superligaen.

Læs også:FCM-talent scorede igen: Det har været en god uge

Læs også:Esbjerg-keeper: Lige nu er det op ad bakke for os - og for mig

Læs også:Bedst og værst: Austin krigede forgæves for Esbjerg