Christian Cappis er fortid i Brøndby IF og skal i stedet optræde for norske Viking, som Tipsbladet allerede søndag kunne afsløre.
Det oplyser Brøndby på klubbens hjemmeside.
- Vi vil gerne takke Christian for hans altid professionelle tilgang. Han har været en virkelig god holdkammerat, som med sin professionelle tilgang har bidraget positivt til truppen og vores træningsmiljø.
- Dog er det ingen hemmelighed, at Christian har manglet spilletid, og derfor giver det god mening for alle parter, at han nu får muligheden for at fortsætte sin karriere i Viking FK, hvor vi ønsker ham alt det bedste, siger fodbolddirektør Carsten V. Jensen.
Brøndby hentede Christian Cappis i Hobro i 2021.
Han spillede 65 kampe for klubben.