Video : Tipsbladet
Premier League

Chelsea-profil forbereder sig på racisme: Vi er klar til at forlade banen

Tammy Abraham fortæller, at den engelske landsholdstrup har haft et møde omkring racistiske tilråb forud for de to kampe.

Bolden i Premier League ligger stiller den næste uges tid grundet landsholdspause.

England skal en tur til Tjekkiet og Bulgarien i de to EM-kvalifikationskampe, og det er før oplevet hos de to steder, at mørke spillere er blevet mødt med racistiske tilråb.

De engelske spillere har haft et møde omkring det, og skulle de blive ofre for det, er de klar til at forlade banen. Det siger Tammy Abraham.

- Vi har snakket om, hvordan vi skal håndtere situationen. Harry Kane har sagt, at hvis det sker, og vi ikke er tilfredse med det, snakker vi med spilleren, og hvis han ikke er glad, så går vi af banen som hold, siger Abraham ifølge London Evening Standard.

- Vi er et hold. Hvis det sker for en person, sker det for hele holdet. Kane spurgte ind til det i stedet for at gennemgå de tre skridt, som UEFA opfordrer til. Uanset resultatet vil vi som hold beslutte, om vi skal blive på banen eller ikke, lyder det fra Abraham.

De tre faser lyder, at dommeren først skal sende en melding til stadionspeakeren om, at det skal stoppe. Hvis tilråbene fortsættter skal dommeren suspendere kampen i en periode, hvor spillerne går i omklædningsrummet. Fortsætter det, når kampen genoptages, vil dommeren stoppe kampen.