Video : Tipsbladet
Superliga

Carsten V. Jensen om situationen i Brøndby: Vi kan ikke vente for evigt

Sportsdirektør i Brøndby, Carsten V. Jensen, siger i søndagens Onside, at han kan se fremgang i Brøndby, men at man heller ikke kan vente for evigt på, at tingene vender.

Søndag aften tabte Brøndby 2-1 ude til Sønderjyske, hvilket betyder, at holdet fra Vestegnen har tabt hele fire ud af de seneste fem opgør i Superligaen.

Det åbner naturligvis debatten om, hvorvidt Niels Frederiksen er den rigtige mand til jobbet som cheftræner i Brøndby, eller ej.

Søndag aften var Brøndbys sportsdirektør, Carsten V. Jensen, i Onside, hvor han svarede på spøgsmålet om, hvor lang tid man kan vente på, at tingene vender i Brøndby, med Niels Frederiksen i det varme sæde:

- Jamen vi bliver alle evalueret hele tiden. sådan er det. Men lige nu er jeg ved godt mod. Jeg ser, der er fremgang i tingene, men det er klart, vi kan ikke vente for evigt - det siger sig selv, siger Carsten V. Jensen om situationen i Brøndby og fortsætter:

- Det ved alle. Det ved jeg, det ved Niels. Men igen - jeg har ro i maven, og så træffer vi de nødvendige beslutninger. Men potentialet i holdet er der, så på et eller andet tidspunkt så rammer vi også der, hvor vi skal være, siger Carsten V. Jensen.

Niels Frederiksen har været træner for Brøndby siden juni 2019.

Læs også:Ærlig Johan Larsson om Brøndbys situation: Det er hårdt lige nu

Læs også:Niels F. efter skrækkeligt nederlag: Situationen er alvorlig

Læs også:Sønderjyske slår Brøndby og får første sejr siden juli

Læs også:Bedst og værst: Brøndby havde sæbehandsker med til Sønderjyske